Boligerne
Generelt vil den nye lejlighedsopdeling søge at skabe større fleksibilitet i rumanvendelsen, bl.a. gennem nedbrydning af vægge. Dette er med henblik på, at lejlighedsindretningen skal være attraktiv for flere forskellige beboertyper, og hermed både kan være attraktiv for ældre beboere, handicappede, enlige, børnefamilier m.fl. I lejlighederne er der lydgener. Dette forbedres ved at etablere lydbrikker i gulv. Nuværende badeværelser er under dagens standard, idet der er tale om meget små badeværelser, i to rum.Fremtidens beboere vil ikke acceptere de nuværende badeforhold. Disse udskiftes i alle lejligheder. Alle boliger får enten altaner eller direkte adgang til grønne arealer fra boligerne. Der etableres altaner i forbindelse med tilgængelighedslejligheder, men også i alle andre lejligheder. Alle køkkener udskiftes og udvides. Varmeanlægget omlægges totalt fra strålevarme indbygget i alle lofter, til en kombination af gulvvarme og radiatorvarme ved ydervægge. Boligerne tilføres lys fra både syd og nord via nedbrydning af vægge mellem stuen og køkkenet og entréen, hvilket ligeledes giver større og mere fleksible rum. På denne måde øges følelsen af rummelighed og tilgængeligheden markant, hvilket alt andet lige giver bedre fremtidssikrede boliger. |